Han Herred Mål
  - vi holder sproget levende
Hjemmesiden udbydes af Nordjyske Klubber
30. juli 2010    Forside
 
  Seneste nyt
    23.02.2010
Han Herred Mål udgiver sin første bog
Han Herred Mål udgiver nu sin første dialektbog. D...

  Han Herreds egnsmål skal bruges i daglig tale!  
 
Klik på billedet for at få det vist i naturlig størrelse...
  Han Herred Mål arbejder for, at egnens originale sprog holdes i hævd og bruges i daglig tale.
   
Klik på billedet for at få det vist i naturlig størrelse...
  27. februar 2010 sker det endelig: Han Herred Mål udgiver sin første bog.
   
Klik på billedet for at få det vist i naturlig størrelse...
  Kaffestow på herredsudstillingen i Klim 2.-4. april 2005.
   
Klik på billedet for at få det vist i naturlig størrelse...
  Der gættes sæjjer ved herredsudstillingen i Skovsgaard 24.-26. marts 2007.
   
Klik på billedet for at få det vist i naturlig størrelse...
  11-årige Ida Vad Hansen fra Torslev synger børnesange ved årsfesten 8. marts 2007 på Frøstrup Kro.
   

Han Herred Mål udgiver sin første bog

 

Han Herred Mål udgiver nu sin første dialektbog. Det er en sjælden begivenhed med dialektbøger, så det vil vi gerne fejre. Titlen er: »Ja, hwans æ dialegt?«

Bogen er på rigsmål på venstresiderne og på Han Herred Mål i flere forskellige udgaver på højresiderne.

Der er mange artikler om herredet set fra forskellige synsvinkler og dertil historier, sange med mere, og bogen er rigt illustreret. 

Udgivelsen sker ved en fest i Skovsgaard Multihus lørdag 27. februar 2010 kl. 14.00.

Der vil være præsentation af bogen, der vil være underholdning, og der vil være fællessang. Dertil lidt servering. Som vanligt skal man give lidt til kaffen.

Vi indbyder alle interesserede til at komme.

Bogen kan købes ved festen.

Velkommen!

Søren Vibe

Formand for Han Herred Mål

 

 

 

 

 

Foreningen Han Herred Mål arbejder med

 

- At optage fortællestof på målene

- At udbrede vort budskab

- At forsøge undervisning i målet

- At skrive ordsamlinger

- At digte og skrive på målet

 

Læs nærmere om de enkelte aktiviteter i menuen til venstre (datoerne henviser til de kvartalsvise fællesmøder for arbejdsgrupperne)

 

Bliv medlem af Foreningen Han Herred Mål

 

Pris enlige kr. 75,-

Husstand kr. 100,-

 

Indbetaling kan ske pr. indbetalingskort til FI-nummer 80 40 91 84 (korttype 73)

 

 

Gør hanherredmålene levende!

 

Sproget er budskabsformidleren over alle - tæt på tanken - næsten tanken selv.

 

Målet er hver egns særkende. Vi vil have Han Herred-målet på tungen igen i alle meningsfulde sammenhænge.

 

Uden egnsmål bli'r vi fattigere. Brug dem - og bliv glad!

 

Foreningen Han Herred Mål gør noget ved det.

 

Vi er i hele herredet - fra Hannæs i vest til Øland i øst!

 

 

18. maj 2005:

NY FORENING ER EN REALITET

En interessegruppe med et lille års tid på bagen har nu etableret sig med en ny forening til styrkelse af Han Herreds egnsmål.

 

Foreningen har fået navnet Han Herred Mål i bevidstheden om, at der i herredet ikke findes ét, men indtil flere ret forskellige egnsmål.

 

På den stiftende generalforsamling, der fandt sted på Øland Kroen onsdag 18. maj 2005, fortalte initiativtager Søren Vibe om foreningens formål og den bredde, som indsatsen efter hans mening fortsat bør have. Han gav udtryk for håbet om, at foreningen med stor energi og opfindsomhed vil arbejde sig frem mod det overordnede mål at få egnsmålene i daglig brug overalt, hvor det overhovedet giver mening.

 

Et vedtægtsforslag udarbejdet af Anders Jørgen Brander blev vedtaget, og den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen således:

 

Formand: Søren Vibe
Næstformand: Anders Jørn Brander
Kasserer: Gurli Mose Pedersen
Sekretær: Bent Kronborg
Medlem: Jytte Vuust Nielsen

Suppleanter: Børge V. Larsen og Hjørdis Rasmussen

Revisorer: Verner Hjort og Agnes Buhl

Revisorsuppleant: Ejvind Winther

 

Kontingentet blev fastsat til 100 kr. årligt pr. husstand og 75 kr. for enlige.

 

Blandt foreningens aktuelle arbejdsopgaver er en børnebog efter engelsk forlæg "De første 1.000 ord på Han Herred Mål". Desuden er der iværksat et større projekt med en Han Herred Ordbog.

Endvidere pusles med tankerne om at holde en gudstjeneste, hvor prædikenen holdes af en lægmand på hans eller hendes hjemlige mål.

Der er også kontakter til skoleverdenen med henblik på at få udarbejdet oplæg til, hvordan egnsmål kan inddrages i danskundervisning og tværfaglige projekter, eventuelt i forbindelse med emneuger.

 

Foreningen arrangerer i weekenden 25.-26. juni en ekskursion til Sønderborg for at stifte nærmere bekendtskab med indsatsen for det alsiske egnsmål gennem Alsingergildet.

 

Arbejdsgrupperne, der normalt har Skovsgaard Hotel som mødested, samles igen onsdag 22. juni. Denne gang måske et sted længere vestpå for yderligere at engagere folk fra Vester Han Herred i arbejdet.

Foreningen har sin egen hjemmeside under www.nordjyskeklubber.dk

 

8. december 2004:

EN SANG FOR HAN HERRED MÅL

En flok mennesker i Øster Han Herred har sat sig for at give hanherredmålene et løft.

Baggrunden er den almindelige nedgang i brugen af danske egnsmål, herunder hanherredmål.

 

Her til lands er den gængse opfattelse, at egnsmålene stille og roligt vil forsvinde i løbet af en kortere årrække.

Nogle vil sige: "Og hvad så? ... så kom vi af med dem! Det er jo udviklingen, som vi hverken kan eller vil gøre noget ved. Tingene bliver også noget lettere med bare ét fælles dansk. Med tiden kunne man endda forestille sig engelsk/amerikansk for de kvikke og dansk for de tunge. Så er Plus-Danmark grydeklar til europæisering og globalisering."

 

Er det overdrevet? Næ, slet ikke. I visse firmaer i Danmark må man kun udtrykke sig på engelsk. Og for visse retninger på de højere læreanstalter går det samme vej.

 

Det er for Øster Han Herred-folkene sørgelige udsigter. De ser i stedet mangfoldigheden i levende sprog som en uvurdérlig rigdom.

 

Ud over internationalisering er der nu en anden udfordring i form af tilvandringen af de mange fremmede kulturer i Danmark og andre europæiske lande.

Disse forhold medfører, at mange tænker og drøfter, hvad det er at være dansk, svensk, norsk osv. - en i og for sig naturlig selvransagelse.

Her er det vigtigt at se både os selv - "gammeldanskerne" - og "de andre" som lige værdifulde. Det er uværdigt at værdisætte etniske grupper forskelligt. Alle har et udpluk fra den samlede menneskeheds arvemasse som medfødte egenskaber.

 

"Gammeldanskerne" er for en stor del groet op her i landet, har fælles historie, kulturarv mv. Men det måske vigtigste særkende for danskerne er sproget. Det udgør den helt afgørende forskel.

Besynderligt nok er egnsmål upåagtet i snakken om at være dansk. Men egnsmålene er grundlaget for sproget dansk og den egnsmæssigt nok allervigtigste kulturarv.

I stedet mener mange, at egnsmål er sjove, søde eller grinagtige bondske afarter, som ordentlige mennesker ikke taler.

Og sørgeligt nok føler mange sig flove over deres egnsmål, når de kommer i byen og skynder sig at slå om til fællesdansk, så folk ikke kan høre, hvor de kommer fra.

 

Disse ting har samlet flokken, som allerede er blevet suppleret med folk fra vest, og de vil nu med hjælp fra alle gode kræfter i hele herredet gøre en behjertet indsats for at bringe hanherredmål til ære og værdighed igen og få det på tungen hos alle, der kan. Samtidig skal tilflytterne lære at forstå hanherredmål, som det er!

Ophavet til disse planer er Søren Vibe, en sen tilflytter på Øland, som trives i de smukke, kraftfulde omgivelser.

Men tankerne fandt genklang hos en del hanboer og Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, og det er i sagens natur afgørende.

Hanherredmål sidder nemlig alene i hovederne på de rodfæstede hanboer, og uden drev fra denne sproglige urkraft vil hanherredmålene gå i graven med sine brugere!

 

Indsatsen er nu planlagt efter tre linjer:

1) Førsteklasses lydoptagelse af hanherredmål hos folk, der fortæller hinanden gode, spændende, farlige, uhyggelige, sjove eller sørgelige historier! Der skal laves mange optagelser, bl.a. fordi hanherredmål har flere udgaver.

2) Et fremstød i presse og fjernsyn, i det offentlige liv, i foreninger mv. for at gøre opmærksom på denne markante sag og søge at skabe en positiv holdning til igen at få hanherredmål på tungen.

3) Et fremstød mod undervisningssektoren for at stable egnssprogsundervisning på benene i folkeskoler, friskoler, på ungdoms- og efterskoler, på Fjerritslev Gymnasium og i VUC. Herunder ligger også et stærkt ønske om at få børn og unge til at sætte pris på hanherredmål i stedet for den rådende ligegyldighed eller nedladenhed over for det.

 

En yderligere opgave er en ordbog over hanherredmål. Der er i sidste halvdel af 1900-tallet samlet meget stof til en sådan. Der findes en ordbog for Vendsyssel med noget fra Øster Han Herred. Ligeledes én over alsisk og formentlig endnu flere egnsmålsordbøger.

 

Det er tanken at besøge egnssprogsfolk i andre landsdele samt sprog- og kulturforskningsinstituttet i Århus for at høre deres råd og erfaringer. Der er allerede knyttet forbindelser.

 

Der er altså masser af opgaver at tage fat i. Herredsgruppen vil desuden gerne i forbindelse folk, der er kyndige i hanherredmål, og som gerne vil medvirke. Folk, der vil bistå som lærere, er også kærkomne. De behøver ingenlunde en læreruddannelse. Ring blot til Ejgil Bodilsen i Fjerritslev eller til Søren Vibe på Øland.

 

Opgaven er nu løbet i gang, og der ventes store fremskridt straks i det nye år.

 

(Klip fra Hanbo-Bladet onsdag 8. december 2004, hvor det oprindelige "hanbomålet" er ændret til Han Herred Mål jf. vedtagelse på herredsgruppens møde 2. marts 2005 og foreningens stiftende generalforsamling 18. maj 2005)

 

Kontakt: Søren Vibe, Samsøvej 12, Øland, 9460 Brovst, telefon 96 44 20 10, sorenvibe@nordfiber.dk

 

Oprettet 23.02.2010 | Søren Vibe
 
 
 
 
 
  Kalender
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10
11 12 13 14 15
16 17 18 19 20
21 22 23 24 25
26 27 28 29 30
31
«   Juli  »
 
  Kontakt info
 
Søren Vibe, Formand og sekretær
Tlf. : 96 44 20 10
  Send mail
 
Anders Jørgen Brander, Næstformand og kasserer
Tlf. : 98 23 80 43
  Send mail
 
Frode Jensen, Bestyrelsesmedlem
Tlf. : 98 23 39 29
 
Agnes Buhl, Bestyrelsesmedlem
Tlf. : 98 21 50 46
  Send mail
 
Børge Olesen, Bestyrelsesmedlem
Tlf. : 98 23 61 84
  Send mail
   
 

 
  Han Herred Mål | Samsøvej 12, Øland | 9460 Brovst | Tlf. 96 44 20 10 | svipe@mail.tele.dk